Der er næsten ikke nogen federe følelse end at cykle afsted på cykelstierne på en ny, flot cykel. Men lige så fed en følelse, det kan være at cykle afsted, lige så nervepirrende kan det være at skulle efterlade sin nye cykel et sted og håbe på, at den stadig står der, når du kommer tilbage.
I dette blogindlæg kommer vi derfor med gode råd til, hvordan du bedst muligt kan låse din cykel, så du kan forlade den med en tryggere fornemmelse i maven.
Den gode cykellås betyder alt
Når vi taler om at låse en cykel, er der en ting, der nærmest er vigtigere end alt andet. En god lås. Med en stærk lås kommer du nemlig rigtig langt. Målet er at gøre det så besværligt som muligt for potentielle cykeltyve at stikke afsted med din cykel, og her er en god cykellås første prioritet.
Men hvad er en god cykellås så? Kan man tale om den bedste cykellås? Både og. Der er nemlig fordele og ulemper ved forskellige slags låse, og tit vil kombinationen af to slags låse være en rigtig god idé.
En god cykellås er i mange tilfælde en forsikringsgodkendt lås. En forsikringsgodkendt cykellås er nemlig med til at øge chancen, så du kan få din cykel dækket af forsikringen, hvis uheldet skulle være ude, og din cykel pludselig bliver stjålet. Derudover vil kombinationen af en fastmonteret lås, som låser bagdækket på cyklen, og en kædelås, foldelås eller wirelås, som kan låse cyklen fast til en genstand, være et rigtig godt udgangspunkt for at holde din cykel sikker.
Lås altid din cykel fast til en genstand
Når du skal parkere din cykel, så overvej en ekstra gang, hvor du parkerer den henne. Det kan være en rigtig god idé at parkere i nærheden af en genstand, fx et gelænder eller en lygtepæl, så du kan låse din cykel fast til den. Så kan potentielle cykeltyve nemlig ikke bare løfte din cykel fra jorden og liste afsted med den.
Mange vælger at låse deres cykel fast til cykelstativet, men det kan være en rigtig god idé at finde noget andet at låse den fast til. Selvom et cykelstativ kan se stærkt ud, er det ofte hult indeni, og derfor er det lettere for cykeltyve at ødelægge stativet og få din cykel fri, end hvis du finder noget massivt jern som for eksempel et tykt gelænder eller en lygtepæl, som du kan låse din cykel fast til.
Lås cyklen fast gennem stellet
Når cyklister låser deres cykler fast til en genstand med for eksempel en kædelås eller en foldelås, gør mange det ofte gennem forhjulet. Det tager dog ikke lang tid for en cykeltyv at fjerne dækket og løbe afsted med cyklen.
Derfor kan det være en god idé at låse cyklen fast igennem stellet i stedet for. Så er det nemlig meget sværere for cykeltyven at slippe afsted med cyklen.
Tænk over, hvor du stiller din cykel
Når du skal parkere din cykel, er det altid allerbedst at stille cyklen indendørs i for eksempel en aflåst cykelkælder eller i hjemmet, hvis der er plads, så cyklen er gemt godt væk. Det er dog ikke altid en mulighed, især ikke hvis du er ude i offentligheden. Her kan du være nødt til at parkere din cykel udendørs, og her kan det faktisk være en god idé at gøre det modsatte og sørge for, at cyklen står et sted med stor aktivitet.
Det kan nemlig være en stor fordel, hvis du tænker over at parkere cyklen aflåst og fastlåst til en genstand i et område, hvor der er større aktivitet og gerne et område, der er oplyst. Det kan forhåbentlig minimere risikoen for, at cykeltyven kan finde på at hive den store værktøjskasse frem, hvis der går personer forbi hele tiden, og der ikke er mulighed for at skjule sig.
I tvivl om, hvad der er den rigtige lås for dig?
Når det kommer til cykellåse, er der rigtig mange muligheder, og det kan være svært at finde ud af, hvad der er op og ned i de forskellige slags låse, og hvilke der er forsikringsgodkendte eller ej. Hos Jupiter står vi altid klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige cykellås for dig. Du er velkommen til at skrive til os her på hjemmesiden, hvis du er i tvivl om, hvilken cykellås du bør have.
Husk, at du også altid kan komme ned i en af vores mange Jupiter-butikker, hvor du kan prøve vores store udvalg af flotte cykler. Her står vores personale også klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål, hvad end det handler om cykellåse, elcykler eller andre cykelrelaterede emner. Vi glæder os til at se dig.